Blåbær i massevis
Der er nogle som har været glade for det tvivlsomme sommervejr, og det er blåbærrene. Overfor vores hus ligger et lille traktorspor, der snor sig mellem træerne, ned til en nærliggende eng. Hvis man krydser engen kommer man til skovkanten, og hvis man kigger rigtig godt efter, er der en naturlig passage imellem de mange træer.
Det er måske en gammel vej, for man møder et par bække, hvor gamle stenbroer, der næsten er usynlige i vegetationen, leder en sikkert videre, uden våde fødder.
Efter fem minutter afløses den vilde bevoksning af et blødt mos-tæppe, og så ved man at man er inde for rækkevidde af blåbærland. Og hvor var der frodigt. På få minutter fik vi en halv kurvfuld blåbær - og det selv om de mindste af plukkerne, syntes at bærrene var så gode at de aldrig nåede frem til kurven.
