Mit første avisabonnement
Nu er jeg endeligt blevet så gammel at jeg har købt et avis-abonnement - selvfølgeligt på en E-avis, bevares.
Jeg har over de seneste år været mere og mere irriteret over gratis-nyhedernes uendelige populisme og ihærdighed med at overdænge os med alverdens ulykker. Selv DR Nyheder, som jeg engang satte stor pris på, er også degenereret og ligger efterhånden kun en enkelt etage op fra formiddagsaviserne.
Jeg har valgt at prøve Information, med Kristeligt Dagblad på en tæt andenplads, så nu er det ud med alt det andet...