Over godkendt
Jeg er meget stolt af min store dreng. I Sverige, på det klassetrin hvor Kelvin er, findes der tre karakter-trin: Utilstrækkelig, godkendt og over godkendt. Kelvin har altid ligget på et konstant godkendt, så sidste gang vi var til samtale, talte vi om at han skulle prøve at gå efter at vise sig mere i klassen.
Og i dag har drengen fået sine karakterer og hævet halvdelen af alle sine karakterer til topniveauet. Godt gået Kelvin! En relateret historie: For at fejre det gode resultat, drog vi over til det lokale supermarked for at han kunne købe is til familien.
Da jeg står ved kasselinjen og pakker isene ned, kigger jeg tilfældigvis til højre og får øje på en skoletaske der angiveligt ligner Kayas taske. Jeg spørger ekspedienten til den, og hun siger at den har hængt der en måneds tid. Sammen åbner vi den, og sandelig om det ikke er Kayas taske, med bl.a. hendes bøger.
Så endnu en bonus til en dejlig og forunderlig dag. Og til dem som spørger hvordan vi ikke har opdaget at pigens taske var forsvundet i en måned: Hun havde overbevist os om at hun havde den herhjemme og de havde deres ting ovre på skolen.