Forsøgscenter Lejre
Selv om vejret ikke var det bedste, så valgte vi alligevel at lægge vejen forbi Forsøgscenter Lejre, eller Sagnlandet Lejre, som det havde byttet navn til, siden jeg var barn. For vores moderne børn krævede det lige et gear-skift, men da de havde fået lov at kaste med sten og ledt efter danefæ, så begyndte det at fænge. Området var markant større end jeg huskede det, så der var nok at tage fat i, og vi fik besøgt stenalderen, jernalderen og vikingetiden. Det er faktisk muligt at tage en uges ferie tilbage i tiden, hvilket egentligt kunne være sjovt at prøve engang...