Zombieløbet 2019
Så er vi vendt hjem fra mosen, og har efterhånden fået vasket krigsmalingen af os. Og hvor har det været en sjov dag, hvor vi især har været heldige med vejret. Vi var på plads ca. 9:20, hvor de næste halvanden time gik med at få lagt makeup og blive sprøjtet med blod. Herefter begyndte traveturen stort set samtidigt med løberne, og efter en tyve minutters tid, begyndte vi at støde på løberne. Der var de hurtige, de bange, de overmodige og et par børn som var lidt for unge til det hele. Kelvin og jeg fik taget to runder, hvilket endte med 3 timer og 43 minutter fordelt over 13 kilometer. Vi bliver ømme i morgen, men det var det værd.