Styr på annekset
I længere tid har jeg været irriteret på vores anneks og ikke mindst vores store røde sofa, der har stået og domineret rummet. Den var god i vores gamle hus, fordi den var indkøbt så den passede, men da hjørnet var "sat omvendt" passede den ikke ind i vores nye hus.
Efter længere overvejelser besluttede vi derfor at donere den til skolens nye fælleslokale, og lægge nye planer for vores anneks.
Her fandt jeg det glimrende gratis-værktøj roomstyler.com, der gør at man hurtigt kan tegne et rum og dekorere det med møbler, og dermed få et indtryk af, hvordan det vil gøre sig i virkeligheden.
Og i weekenden gjorde vi så alvor af tegningerne, og fik indrettet et kombineret gæsterum/spillerum, og hvor er jeg allerede blevet glad for det. Det er jo nærmest som at have fået endnu et rum i huset :)