Året der gik 2019
Så er det også blevet min tur til at gøre status over året som gik, og her elsker jeg jo, som sædvanligt, min Facebook-profil.
Den bruger jeg som logbog, over alt hvad jeg laver. Og jeg kan fortabe mig i at bladre tilbage gennem livet. Og hvilket år 2019 har været, når man lige får hukommelsen på gled. I starten af året var jeg med til, at stifte og igangsætte Køge Nord Esportsforening, hvilket hurtigt blev et stort tilløbsstykke, og vi fik besat alle klubbens pladser i løbet af rekordtid. Det har været lærerigt og interessant, at være med i foreningslivet på den måde, og det har givet mig stor respekt for alle foreninger, når man på egen krop mærker de kræfter det kræver, at holde hjulene i gang.
Samtidigt synes jeg også, vi er blevet en del af Køge lokalsamfund, både igennem vores hjælp til Køge Festuge, og især til det store LAN-party, som foreningen afholdt i november, og som på alle måder var en success og viste hvad foreningen evner. På erhvervsfronten har mit fjerde barn Ventu også haft et godt år på trods af væsentlige omvæltninger. I starten af året ansatte vi en COO med ansvar for operationen af virksomheden, og han har virkeligt hjulpet Søren og jeg, ved at placere sig solidt midt i organisationen.
Det har givet gode resultater og vidner nok også om, at jeg hører bedst hjemme i teknikken og Søren ude på de åbne vidder, på jagt efter ny forretning til butikken. På trods af vi mistede vores daværende salgschef, nåede vi alligevel årets salgstal, endda med et fornuftigt plus ovenpå, og at vi ligeledes blev kåret som gazelle vidner også om vores kontinuerlige vækst. Jeg er til stadighed stolt over firmaet og alle som bidrager på både den ene og den anden måde.
I 2020 kommer vi til at gøre noget, som jeg ikke tror at andre har gjort før, men mere om det senere... I familielivet sker der også meget. Jeg havde glæden af at fejre mit kobberbryllup med Sara i november, hvilket er 12½ års ægteskab. Det er jeg glad for og tager gerne de næste 12½ også. Kaya og Sylvester startede til spejder, hvilket de lader til at holde ved.
Det er jeg ligeledes glad for, da det får dem ud i naturen, hvilket kun kan være et plus i disse skærmtider. Det kan man ikke sige om Kelvin, der holder sig til esporten, men i 2020 avancerer han op på konkurrenceholdet hvilket vidner om, at han efterhånden er blevet ret god til sin disciplin, og når man stadig kan slå en cykeltur af ham fra tid til anden, så er alt jo ikke tabt på det udendørs.
På kæledyrsfronten har det til gengæld ikke været så godt et år. Vi startede med at sige farvel til vores hunkat, der måtte aflives og lidt senere fik hele kaningården kaninpest, så alle kaninerne måtte samme vej. Det var ikke sjovt!
Nu går vores sidste kæledyr: Hankatten Svante og lusker rundt alene, men det virker han nu godt tilfreds med. Han holder forhåbentligt lidt endnu. 2019 var også året, hvor Køge Nord Station åbnede, hvilket originalt var en af grundene til, at vi købte vores hus, og det har også været positivt.
Der har ikke været de store hække-urinerings-episoder, som især Sara ellers havde frygtet og larmen fra togene er minimal. Til gengæld er jeg blevet pendler, hvilket især er godt for miljøet. Vi ombyggede også vores udefinerbare kæmpe-sofa-anneks til et meget bedre spille- og overnatningsrum, og det var en meget bedre beslutning end jeg overhovedet havde forestillet mig, for det har virkeligt skabt et rum man bruger, og en masse gode spilleaftener, som jeg sætter enorm pris på. Vi elsker jo generelt, at have gæster og tænker tilbage på de store begivenheder vi har holdt over året, lige fra Grand Prix fest til de store familiebegivenheder som påskefrokost og juleaften, og en altid hyggelig nytårsaften. Det blev dog en noget begivenhedsrig juleferie i år, så Sara og jeg aftalte, at næste år, barberer vi lidt af kalender-tætheden imod årets afslutning.
Selv om vi ikke ser os selv som berejste, så blev det alligevel til et par rejser i år. I foråret var vi i Paris og Euro-disney med børnene, og det var en mindeværdig ferie, selv om børnene informerede os om, at nu var de træt af, at blive overrasket - de ville også gerne have noget af glæde sig til.
I efteråret fik Sara og jeg også lejlighed til at tage en tiltrængt kæreste-weekend til London uden børn, hvilket også var en tur med mange gode minder. I 2020 bliver det endnu vildere, da vi skal besøge Allan i Thailand, sammen med Nikolaj og Arthur. Det glæder vi os meget til, og står nærmest med et ben ude af døren allerede. Da året startede, satte jeg et mål for mig selv: Jeg ville løbe 555 km inden året var omme.
Min hidtidige rekord var 533 km opnået i 2016, hvilket svarer til 10 kilometer om ugen + det løse. Det gik godt: Når jeg tæller sammen nåede jeg 616 kilometer i alt, hvilket jeg er rigtig stolt af, og jeg vil se om jeg kan gentage denne success i 2020. Men alting skal ikke altid gå så stærkt, for en anden milestone, var den store gåtur fra København til Helsingør, der løb af staben i sommers. Her trænede jeg op sammen med Louise og Kristine, og selv om det kun var sidstnævnte der deltog i den endelige tur, så klarede vi den, hvilket jeg også er meget stolt af.
Og uanset hvad, har vi også haft mange gode gåture over året. I 2020 har Anders lokket mig med i endnu et skridtvæddeløb til millionen, og vi er allerede i gang. I populærkulturen handler det jo mindre om film og mere om serier i disse streaming-tider, og 2019 var jo året hvor Game of Thrones kom til sin konklusion. Trods kritiske røster var jeg fuld tilfreds med afslutningen, og tænker tilbage på en episk serie som har underholdt over mange år.
Et par andre serier, jeg også satte pris på over året var The Haunting of Hill House - Netflix' gyserserie, som viste sig at rumme så meget mere, end blot at være uhyggelig. Og så synes jeg også at HBO's adaption af Watchmen var god, selv om den klart var stærkest på midten efter min mening.
Hvilken smøre! Men som sagt var det også et begivenhedsrigt år - især når man tager noter undervejs. Godt nytår til alle og glæder mig til 2020.
