Kærestetid
I denne uge har vores børn været på rundtur hos bedstefædrene. Først startede de hos morfar Alex, og tirsdag fortsatte de hos farfar John. Det er jo også lidt en ferie for os forældre, så selv om vi er arbejdende, fik vi også nogle stille dage, hvor vi bl.a. var i biffen og ude og spise sushi på Køges nye(ste) sushi-restaurant Hofu.
Personligt vil jeg mene, det er det bedste sushi i Køge pt. Det er pudsigt, at komme hjem fra arbejde, uden at børnene er der. Der er ingen pligter og faste tider som skal overholdes, men man mærker også lidt skyggen af, at det på et eller andet tidspunkt bliver sådan hver dag - og det er også lidt skræmmende. Men herlige dage alt i alt :)



