Spilleaften: QE + Small World
Der er efterhånden blevet en tradition, at anden fredag i måneden er spilleaften i Køge, og i aften var det ingen undtagelse.
Vi startede med et hurtigt slag Love Letters, hvorefter vi kom til, hvad der skulle vise sig at være aftenens hovedret: QE eller Quantitative Easing.
Et umiddelbart simpelt aktionsspil, hvor man som stormagt bød på forskellige virksomheder, men med den tvist, at man som nation blot kan køre seddelpressen og dermed kunne byde hvor højt man nu havde lyst til. Eneste minus: Hvis du var den spiller, der endte med at have brugt flest penge, så røg du ud af spillet. Lad os blot sige, at vi nu ved alt om, hvordan inflation fungerer ;).
Aftenen blev sluttet af med et (for nogle) velkendt spil Small World, der med fem spillere fik sendt os et par timer over midnat.
Tak for en altid hyggelig aften.