Gåtur på Køge Ås
I dag gik gå-turen til Køge Ås. Kombinationen af et par våde dage, samt tø-temperaturer, havde sendt Køge Å på overarbejde og fået den til at gå over sine bredder hele vejen igennem området. Men det er jo spændende i sig selv, med hegn halvt under vand og stier som ikke længere er fremkommelige. Sylvester higede større muskler, så han tog sig en kæmpe gren på slæb over to kilometer af turen, inden deres veje måtte skilles igen. Kort efter udbrød han: "Far, skal vi ikke gå denne vej?" og skabte derefter uforvarende turens drama, da Kelvin som den eneste valgte ikke at høre efter og gå sine egne veje, og dermed blive væk. Vi måtte rundt og spørge om nogen havde set ham, råbe Keeeelvin og til sidst måtte jeg placere de to øvrige børn ved en stub, imens jeg løb en runde. Heldigvis var Kelvin så klog, at han blot var gået til bilen, så da vi også valgte at gøre dette, fandt vi ham der.<
>
