Arbejdermuseet
I går gik jeg lidt tidligere fra arbejdet, for at kunne besøge Arbejdermuseet som en sidste aktivitet i børnenes sommerferie. Det er godt nok år og dag, siden jeg har været på Arbejdermuseet, men kunne alligevel huske et par elementer.
Det er en fint museum og et besøg værdigt. Ungerne var (naturligvis) mest fascineret af børnenes arbejdermuseum, hvor man måtte lege og røre ved tingene, imens jeg var ret imponeret over, at museet tilsyneladende havde fået anlagt en kæmpe kælder under gården, hvor de havde udvidet museet.
For nuværende var en udstilling om aktivisme og hvad det ville sige, at være aktivist. Glimrende, men desværre var vi kommet lidt for sent til rigtigt, at gå i dybden. På eget initiativ regnede vi lidt på priserne fra de historiske butikker fra 50'erne, og kom frem til, at et fjernsyn på de tider kostede over 30.000,- i nutidskroner og måske helt op imod 38.000,- alt efter hvor langt vi går tilbage. Det overraskede mig alligevel.





