Spilleaften: Downforce + Cosmic Encounter
Spilleaften med gutterne. Pudsigt nok nåede Anders og Mikkel frem før mig, og havde sat sig i gang med en gang "7 Wonders Duel", og inden de fik afgjort hvem som vandt, var vi alle nået frem. Vi startede med et par runder på racerbanen i "Downforce" og rykkede derefter en liga op til "Cosmic Encounter" hvor Nikolajs "Virus"-race endte med at løbe med sejren.
Aftenen endte med at Nicolaj og jeg smed alle andre ud og tog en seance ombord Nemesis, hvor vi undslap i en nødkapsel ca. et sekund inden skibet sprang i luften.