Spilleaften: Now or Never + 10 to kill
Første spilleaften i det nye år. Nicolaj havde foræret mig spillet "Now or Never" i fødselsdagsgave, så det var jo oplagt, at det også skulle på bordet, når han deltog i spilleaftenen.
Vi så alle lidt blege ud da spillet gik i gang, for det var enormt svært at gennemskue hvad målet var og hvordan man skulle gå til det, men efterhånden som vi begik fejl på fejl, begyndte der at tegne sig et billede og da vi var 1/3 inde i spillet begyndte det endda at give mening og afsløre et ganske dybt spil. Det blev Nicolaj der løb med sejren (med et knurhårs bredde) og vi var alle enige om, at næste gang vi spiller, ved vi præcis hvad vi skal gøre.
Vi afsluttede aftenen med et par runder "10 to Kill" - spillet hvor hver runde maks. tager 10 minutter. En række dyr bor i en storby, og tre af dyrene er lejemordere, som skal tage livet af de andre dyr, inden deres identitet afsløres. Her vandt Anders med et enkelt point.
Vi var ikke mange, men det var en ganske hyggelig aften.