2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2026
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
18-03-2023
Kaya på skøjter og Targi i Valbyparken
Lørdag skulle Kaya til skøjtning i Friheden, og skæbnen ville, at hendes lift blev aflyst, så det blev mig der var chauffør. Jeg gad ikke drage hjem igen, så i stedet tog jeg på hundedate i Valbyparken, hvor Targi og jeg forsøgte at finde de to fritløbsområder, der eksisterer i parken.
Det lykkedes også og der blev løbet frit, alt hvad pels og halsbånd kunne holde. Vi havde dog masser af tid, så vi fortsatte igennem parken, og endte i det gamle kolonihave-kvarter i Sydhavnen, som var et helt lille mikro-samfund, som jeg slet ikke anede eksisterede, og som var ret omfangsrigt. Der er nu en helt speciel atmosfære omkring disse kolonihaver, med de tætliggende huse der ofte er hjemmegjorte og spændende haver, hvor det er tydeligt at pladsen skal udnyttes til fulde. At vi så endda kunne finde en gård med heste, og mødte en lille pony på stisystemet, var helt uventet.
Det var en velluftet hund, der kunne hente Kaya fra skøjtningens glæder senere på dagen.
{"title":"Edit diaryentry"}






