2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2026
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December

17-09-2023

Mikropuslespil

Det startede egentlig som en spillegave sidste jul, som jeg både havde købt, og selv endte med at vinde. Mikropuslespillet på 234 brikker der forestiller en mandril-abe, og hvor halvdelen af brikkerne udmærker sig ved at være forskellige nuancer af grøn, brun og sort. En dag kedede jeg mig, og satte et par brikker sammen, og så gik der pludselig sport i det. Så jeg har både siddet og lagt puslespil, imens Peter kom efter sine glemte sager, og Karen kom med en øl til mig fra Mad Molly (og greb mig i at høre indianer-electronica), og i dag kunne jeg så efter mange, mange timer lægge den sidste brik. Jeg er lidt stolt over præstationen.

Klimax-festival

I de sidste par år har Køge Nord haft sin egen klima-festival: Klimax, og det er ærgerligt, at rygtet ikke er gået længere end som så, for det er faktisk ret godt. Og når klimaet også medfører højt solskin, så kan det ikke blive meget bedre. Vi var der både lørdag og søndag, og mødte både familie og venner. Lørdag osede vi mest imellem de mange indslag og de lokale økologiske madproducenter, hvor jeg lod mig lokke til at købe endnu en flaske mjød (det var ikke svært at lokke mig). Søndag var vi tidligt oppe, og fik lov at låne mine niecer, og så var vi til koncert med De Onde, som faktisk var ret dygtige, og holdt en god børnekoncert med både guitarsoloer og Darth Vaders tema på trompet. Herefter pedalerede børnene hjem, imens jeg blev hængene til foredrag med Anders Lund Madsen, hvilket var virkeligt morsomt og underholdende, selv om jeg efterfølgende nok ville have svært ved at forklare, hvad det egentlige budskab var. Der skulle også have været noget kunst i Ølsemagle Kirke, men den var låst af, så her måtte vi returnere til festivalpladsen med uforrettet sag.
<
>
{"title":"Edit diaryentry"}