2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2026
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
1234
567891011
12131415161718
19202122232425
26272829

22-02-2024

Michael Sahl har tilføjet 9 nye billeder.

I dag fik vi endelig mulighed for at besøge Kelvin i fængslet og det var godt at se ham. Heldigvis var det dog i rammerne af Riddlehouses escape-room i det nedlagte Vridløselille fængsel, hvor vi skulle bryde ham ud af hans celle, og det klarede vi alle fem i fin stil med hele 10 minutter tilbage på uret.

Efterfølgende tog vi ud for at spise på restaurant Kulhuset i Køge havn, hvilket var mit første besøg på en grill-selv restaurant. Det var en god (og virkelig varm) oplevelse. Man kunne krydse af hvilket kød man ønskede bragt til bordet, og så fik man det serveret, og kunne selv grille det over en rigtig kulgrill midt i bordet. Hertil havde man adgang til en buffet, som faktisk var af ganske høj kvalitet, og ved middagens ende blev grillristen løftet af, så man kunne afslutte med at grille nogle skumfiduser.

Det var hygsomt og vores børn som ellers kaster mad ind og snildt kan afslutte et restaurantbesøg på et godt stykke under en time, blev siddende til næsten en time og fyrre minutter. Men så lang tid foran en kulgrill, gjorde også at man nærmest selv glødede, så det var vidunderligt til sidst at returnere til den dejlig kolde aften.

{"title":"Edit diaryentry"}