Kaya fylder 14 år
Tak for hilsnerne på Kayas 14 års fødselsdag. Den (knap så) lille pige, havde bestilt morgenvækning med frugt på sengekanten, så det efterkom vi, inden vi tog et mere traditionelt morgenbord. Da fødselsdagen faldt på en søndag, havde vi også inviteret familien, som kom til boller, kage og lidt senere: Lasagne. Kaya fik en masse gode gaver - især i skønhedsproduktkategorien, og hun fik også nogle kontanter, som hun meget kløgtigt besluttede sig, at gemme på og spare op til hendes helt store ønske. En ny, brugt telefon.
Det var en dejlig dag med hele familien.