Anastasia på Det Ny Teater
Selv om min kære far er gået på pension, så bestyrer han stadig kulturforeningen på sin gamle arbejdsplads og kan den vej skaffe billetter til alverdens forestillinger, hvilket vi har nydt godt af i tidens løb. I dag var det forpremieren på Anastasia på Det Ny Teater, hvor vi havde selskab af alle mine søskende, samt alle fædrene og deres kærester.
Vi startede med en god tapasmiddag på en nærliggende restaurant, hvor vi straks blev markeret som besværlige gæster, da vi valgte at justere vores bestilling adskillige gange. Og så gik turen i teateret, hvilket startede ildevarslende, med at teaterdirektøren gik på scenen, og så vidste man jo godt, at der var noget som ikke helt var som det skulle være. Efter at have talt kort om teaterets fortræffeligheder, måtte han meddele at både hovedrolleindehaveren og en central birolle havde meldt sig syge om morgenen, men heldigvis var der understudies til begge, og de klarede det med så stor bravour, at jeg absolut ikke ville have sat en finger på det, hvis ikke det var blevet påtalt.
Vi nåede lige en enkelt efterfølgende i teaterkælderen inden vi satte futtogskursen hjemover, for det var jo trods alt en hverdag.
