The Last Ship
Onsdag aften var begivenhedsrig. Hovedattraktionen var en teatertur med min far og søster, hvor vi skulle se forpremieren på The Last Ship med musik af Sting. Men inden da havde jeg sat Sara i stævne på Østerport, for så kunne vi lige runde min mors gravsted og sende hende et par tanker her hvor vi kommer op på, at det var ti år siden hun gik bort. Herefter slentrede vi tværs over Østerbro til restaurant Maharaja, der var en glimrende indisk restaurant, der ikke gjorde det store væsen af sig. Vi bestilte deres minibuffet, hvilket sikrede os, at vi kunne rulle ud derfra. Det vidste de vist godt, for de kvitterede med en Fernet Branca i døren.
Og så var der musicallen. Den startede med hastighed som et resume i starten af en film, men så sænkede den hastigheden og foldede sin fortælling ud, og jeg endte med at være helt betaget og intet lokale passede bedre til historien om skibsværftet end Østre Gasværk. Det var bestemt også befriende, at se en ny fortælling på musical-scenen som ikke blot var et musikmedley med en påklistret handling. Den kan jeg varmt anbefale.
