Snedronningen i Dyrehaven
Traditionen tro var vi i Ulvedalene denne gang til Snedronningen, eller måske regndronningen, som hun skulle være døbt i dagens anledning - og ja, forestillingen blev på et tidspunkt stoppet pga. regn, så det er jo aldrig et helt sjovt udgangspunkt. Men som forestillingen skred frem glemte man alt om vejr og vind, og blev suget ind i den fantastiske scenografi, man slet ikke havde forventet, da man mødte op til en træscene formet som et øje og fem anonyme tekniktårne.
Der er så mange scener som står på mit indre øje. Den bølgende flod der fører Gerda til den fine dansende blomsterhave hvor hun glemmer tid og sted - i hvert fald for en stund. Prinsessens hof der for et kort øjeblik bliver til et decideret rave med en buldrende baseline, der rystede Dyrehavens gamle træer. Ankomsten til det høje nord og Finnekonen, som indhyldede alt i en snestorm, som hun gjorde sine knuder, og ikke mindst det store opgør, som jeg ikke vil afsløre detaljerne i. Det var uden tvivl en af de bedste forestillinger jeg nogensinde har nydt i Dyrehaven, så hvis du har overvejet at prøve deres udendørs-teater, så er året i år et rigtigt godt bud på at komme afsted.
