Myriad
Man skal tage et par chancer engang imellem. Udefra lignede den internationale skulptur Myriad, mest en forvokset hoppeborg, men indenfor var det en helt anderledes oplevelse.
Man starter med at komme ind i en luftsluse, for hele strukturen, er båret af den luft som er pumpet ind i den og efter ens øjne har vænnet sig til mørket, så begynder detaljerne at træde frem, og det farvede plastik, som blot er en tynd skal imellem denne særlige verden og ydersiden, virker pludselig som kraftige lamper der lyser op i forskellige farver. Vi havde taget en af de særlige rundvisninger, hvor man var rundt sammen med tre meget dygtige dansere, som opførte forestillingen Stella Utero, og selv børnene blev opslugt af denne fortælling om livet, universet eller hvad man lige tolkede ind i det. Det var en stor oplevelse, som jeg vil anbefale hvis skulpturen lander nær dig, og især med danseforestillingen - ellers tror jeg oplevelsen havde været mere tom.
Man måtte ikke fotografere inden i strukturen, så jeg har lånt et par pressefotos.



