Spilleaften: Pandemic Legacy
Benjamin, 2x Anders og jeg har sat os for at redde verden, og har endeligt brudt forseglingen på mit Pandemic Legacy. Efter en runde, hvor vi fik stryg, kom vi ind i udfordringen og klarede både januar, februar og marts.
I Pandemic styrer man en række specialister, som rejser rundt i verden og forsøger at få styr på hele fire smitsomme sygdomme. Man vinder ved at opfinde vaccinen for alle fire sygdomme, men taber hvis smitten kommer helt ud af kontrol.