Valentine
Uden særlig anledning tog Sara og jeg forbi Brasseriet Baum, hvor vi fik en dejlig tre-retters menu med tilhørende vin.
Det var isnende koldt, så det var en under vi ikke blev forvandlet til snemænd på turen fra stationen og hen til restauranten, men vi klarede den.
På vej hjem stoppede vi lige ind på Café Liyana, hvor jeg bestilte en cappuccino og en Bailey på siden. Den lidt distræte cafe-pige kunne dog ikke oversætte Bailey til 2cl spiritus, men valgte i stedet at tolke det som en Bailey Coffee, så jeg fik serveret hele to store kopper kaffe, komplet med et undrende blik.
Den smagte dog så godt, at jeg valgte at drikke den selv om man så nok ikke skulle i seng lige med det samme. Resten af aftenen gik med Melodi Grand Prix, hvor det som sædvanligt var de helt forkerte sange som vandt.


