2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2026
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
31-12-2020
The Quest for El Dorado
Mens vi venter på nytårsgæsterne, nåede vi en tur i spillerummet og fik prøvet endnu en af mine julegaver: The Quest for El Dorado. Det var også et glimrende spil, hvor man forsøger at krydse brættet hurtigst muligt, ved at optimere et sæt kort man har på hånden. Jeg snuppede lige sejren et mulehår foran Kelvin.Tilbageblik på 2020
Endnu et år er gået, og umiddelbart tænker man: Sikke et lorte-Corona-år! Men som jeg sidder og bladrer tilbage over året der gik, så må jeg konstatere, at det ikke helt passer. Der var faktisk mange gode stunder. Årets højdepunkt var jo uden tvivl vores store Thailandsrejse i januar, som (i hvert fald for mig) hører til i kategorien ”rejser for livet”. Jeg er både taknemmelig for, at Allan og Gai sørgede for en helt perfekt oplevelse, samt at skæbnen overhovedet tillod os at tage af sted – tænk hvis man blot havde planlagt rejsen til to måneder senere. Og vi er faktisk kommet lidt mere rundt i løbet af året. Vi har naturligvis været i Sverige et par gange – en af gangene hvor vi fik malet stuen, hvilket havde været en ambition i længere tid. Jylland blev det også til – ligeledes et par gange. Første gang var vores lille tour-de-underholdning, hvor vi besøgte Djurs Sommerland, Deep Forest Artland, og Lego House, hvor det især er de to sidstnævnte, der står stærkt i hukommelsen. Og anden gang var en kort efterårsferie til Bovbjerg med familien fra Helsingør, hvilket også er et dejligt minde og en lejlighed til at vise børnene Vesterhavet. Men Coronaen har jo været der og sat sit præg. 11. marts blev vi lukket ned, og i løbet af maj, var jeg fuldt overbevist om, at det var ved at være overstået. D. 25. maj skrev jeg bl.a., at dette nok var datoen, hvor landet for alvor var genåbnet igen. Hoho, jeg blev klogere og faktisk så ”klog”, at jeg selv blev ramt af sygdommen her i starten af december, men jeg klarede mig relativt problemfrit igennem og som jeg sidder og skriver dette, så er der absolut ingen sygdomsspor tilbage. Heldigvis. Men det er jo det mindste af det, for det helt store impact har jo været på ens sociale liv, og bare at tænke på antallet aftaler som jeg har aflyst eller har fået aflyst, er jo helt vildt. Heldigvis har vi holdt fast i nogle gode traditioner og opfundet nogle nye. En eksisterende tradition er vandreturene med Louise og Kristine, som jeg sætter stor pris på. I år havde vi også nogle gode ture, hvor et af mine personlige mål: Trampestien på Stevns Klint blev indfriet. Et fantastisk stykke natur lige i vores egen baghave. En ny tradition er spilleklubben, hvor jeg anden fredag i måneden åbner annekset for gode venner, eller skal man kalde dem modstandere, og hvor jeg over året både har vundet store sejre og fået gevaldige stryg. Det er en arrangementsrække jeg har været virkelig glad for og håber fortsætter ind i det nye år, med samme store opbakning. I det hele taget har vi haft stor glæde af det spillerum, så det var måske også det, som inspirerede os til at genindrette et par værelser til i huset. Fællesrummet på første sal fik et makeover, hvilket gav plads til både TV-hjørne og computerbord, og på Kelvins værelse fik vi mere gang i flyttekasserne og fik rykket noget af det ud, som han var vokset fra. På arbejdsfronten startede vi året stærkt i Ventu med kick-off og en plan frem til 2024, men så kom Corona. Set i bakspejlet har vi dog klaret os fint igennem, ikke mindst takket være en ny måde at lave projekter på, og så naturligvis også som en effekt af, at vores kunder har klaret sig. Alligevel har det været et mystisk år, for man mister lidt følingen med alting, når man sidder på et hjemmekontor, og oven i det har vi også haft en del der har forladt os, hvilket alt i alt har givet en meget turbulent og fjern følelse. Vi har dog også fået nye stærke kræfter, så jeg håber vi lægger an til et 2021 hvor båden ligger noget mere stabilt i vandet. Det er lidt den samme følelse, der har været i Køge Nord E-Sport, for det er satme svært at drive forening, når man ikke må holde åbent. Senest eksemplificeret nu, hvor vi er ved at gøre klar til en ny sæson, men ikke må åbne op. Og ekstra svært er det, for vi har netop overtaget esporten i Borup, så nu er der to lokationer der skal drives. Lad os håbe at 2021 bringer bedre tider for foreningslivet, for det er stadig et stærkt og engageret hold der står bag. Vi nåede dog at arrangere endnu et LAN-party i Tapperiet i Køge, hvilket gav Kelvin hans første LAN-oplevelse. Og det er jo computerspillet, der står højt på børnenes liste – både på godt og ondt. I den gode ende havde det motiveret Kelvin til at spare op til en gaming-computer, hvilket han kunne realisere i år, efter meget omhyggeligt ikke at have brugt penge på noget som helst andet. I den mindre gode ende, ville børnene jo sidde klistret til skærmen i døgndrift, såfremt vi ikke satte grænser. Derfor valgte vi at indføre skridtudfordringen her i december, hvor alle børn blev udstyret med skridttæller. 7.000 skridt kræves for spil i hverdagen og 10.000 skridt i weekenden, hvor man så også må være lidt længe oppe. Det har børnene taget til sig, og det er ikke sjældent man nu hører: ”Skal vi ikke gå en tur?” I medieverdenen sagde jeg farvel til Information og goddag til Politikken, hvilket jeg stadig er tilfreds med. Mere sensationelt sagde vi farvel til flow-TV og har nu kun streaming-tjenester. Det har der absolut ikke været noget tab i, og jeg kan kun anbefale andre at gøre det samme. DR kan du se live via deres app, og det samme for TV2, hvis du køber TV2 Play, der garanteret er billigere end din TV-pakke. Jeg kunne blive ved med at skrive, bl.a. om hvordan lokalsamfundet fik samlet ind og opstillet en ny badebro ved stranden, der for øvrigt også har givet mange gode badeture, men jeg tror jeg er ved at løbe tør for spalteplads. Jeg vil derfor slutte af, med at ønske alle et rigtig godt nytår og opfordre til at bladre tilbage igennem 2020 for at se om der alligevel ikke er en masse gode stunder, der titter frem på trods af Corona’en.Is-galt
Vi var ude at køre i går og passerer følgende skilt. Kaya ser det, og udbryder: "Far! Pas på du ikke kører is-galt!"{"title":"Edit diaryentry"}
























