Burn baby, burn
Min nye guilty pleasure er ukrudtsbrænderen, hvor jeg ugentligt har en kamp med ukrudtet i min indkørsel og andre grusarealer.
Jeg synes efterhånden jeg er blevet ret ferm med instrumentet. Planten skal kun have et kort skud, så når den mørkner en anelse og man hører en stille knitren, så kan man føre flammen videre og med tilfredshed se planten langsomt lægge sig til jorden. De små skud kræver kun en brøkdel af et sekund, imens de større planter kræver et sekund eller to.
Allerede dagen efter er det begyndt at visne, men samtidig er det næste kuld allerede ved at kigge frem. Men hvis man bliver ved, så løber det efterhånden tør for kræfter og så skulle arbejdsbyrden falde markant.
