Cykeltur til Jersie
En herlig sommerlørdag, der kunne lidt af det hele. Ungerne og jeg var på cyklen, og tog den langs Københavnsvej, indtil vi drejede ind i Jersie Strand og tog den hele vejen op igennem Solrød Strand. Her vendte vi og tog tilbage langs volden, hvor vi passerede den sjove klatre-legeplads, der ganske strategisk var placeret på den 12 meter høje støjvold ud mod motorvejen. Herefter drejede vi ind i landet og besøgte Jersie Landsby, og snittede Lille Skensved inden vi satte kursen hjem igen.
Om eftermiddagen havde Nicolaj og Kimberly inviteret til nu-er-Corona-snart-overstået hygge, så her blev resten af dagen tilbragt i solen med kølige øl og lidt rose, indtil vi fik en fantastisk middag og mørket faldt på.