Skift af armaturer og andet VVS-arbejde
Søndag var store VVS-dag. Armaturet på første sal var helt ødelagt, så man skal være en wrestler for at skifte temperaturen på vandet, og ditto for armaturet i vores badeværelse, hvor knappen der tillader, at vandet bliver mere end lunkent var knækket af. Og som prikken over i'et var afløbet under vasken i annekset også rustet igennem, så vandet stod ud. Så ja, store VVS-dag.
Heldigvis kan man glæde sig over, at samtlige dele til bade og håndvaske stort set er standardkomponenter med standardmål, så det var faktisk overraskende let, at få det hele monteret. Så nu løber vandet frit og holder sig hvor det skal.