Spilleaften: Terraforming Mars m. Venus Next + Through the Ages
I aften har jeg besøg at Mikael og Peter, og turen gik først og fremmest til Mars - og Venus, for vi spillede både med udvidelsen Prelude, samt Venus Next. Prelude gav lidt af en kickstart, og gjorde at spillet var overstået et par runder hurtigere. Venus gav en yderligere skala og et par ekstra symboler, så hele konstellationen var hurtigere overskuet end Turmoil, der dog også har sin charme. Vi var halvtidligt færdig, så vi prøvede også Mikaels nye civilization-agtige spil: Through the Ages, og det havde bestemt potentiale, men mit gæt er, at en fuld gennemspilning nok ligger på 6-8 timer, så vores prøvespil sluttede måske 25 % inde.
Men så er der jo lagt op til en ny spilleaften 😁