Spilleaften: Dune
Aftenens spilleaften bragte os til Arrakis, hvor vi indtog den tilsandede planet i brætspillet "Dune". Vi kørte to spil, hvor første spil blev afsluttet efter tre runder og vi alle sad med en "hvad skete der her?"-følelse. Vi besluttede os dog for en anden gennemspilning og her voksede det på mig, selv om det også er tydeligt, at det er et spil som skinner bedst, når det er besat med det fulde spillerantal på seks spillere. Vi havde Atreides, Harkonnen, Bene Gesserit, The Fremen samt kejseren, men måtte undvære The Spacing Guild.
I spillet kæmper man om, at være den første fraktion, der kontrollerer tre nøglepositioner på Dune, hvilket også kan ske i alliance med en anden spiller, hvor man så dog skal erobre fire af de fem nøglepositioner. Når man lige forstod faserne, så var spillet faktisk ikke svært at gå til og jeg synes også det holdt et godt pace, selv om man var mange spillere, bl.a. fordi man kun kunne rykke en hær per runde. Vi startede med en stærk alliance imellem Harkonnen og kejseren, som kom forholdsvis tæt på at vinde, men som det er i spil af denne type, så hvis man ikke vinder, så fejler man voldsomt. Det banede vejen for at Atreides kom tæt på sejren, men de blev også modstået og netop som vi troede at Fremen skulle løbe med sejren, da de vinder, hvis ingen andre vinder, så løb Bene Gesserit med sejren, stærkt anført i et afsluttende angreb af mother Nicolaj. Klokken var så også blevet lige over halv to om natten, så det var nok meget godt at krigen stoppede.
